Økonomisk optimal produktion af kælvekvier via kvalitet og strategisk tilpasning
Økonomisk optimal produktion af kælvekvier via kvalitet og strategisk tilpasning - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at understøtte en økonomisk optimal produktion af kælvekvier. Projektmålet er at forsyne mælkeproducenten og dennes rådgivere med værktøjer og materiale, der understøtter produktionen af et passende antal højkvalitets kvier samt en evaluering heraf.
Via litteraturstudie, analyser og praktiske undersøgelser udvikles materiale til fejlfinding indenfor sundhed, ernæring og management for kalve, ungdyr, løbekvier og kælvekvier. Eksisterende udskrifter og værktøjer i DMS Dyreregistrering (DMS) evalueres, og der beskrives elementer, der dækker indtastning af målsætninger og vejeresultater, enkeltdyrslister til daglig styring og analyseudskrifter til evaluering af kvieproduktionen.
Projektet skal give den enkelte mælkeproducent det fornødne beslutningsgrundlag til at producere et for hans besætning økonomisk optimalt antal højkvalitets kælvekvier. Det forventes, at den ufrivillige udsætning af kvier reduceres med 10 pct. og, som afledt effekt, den ufrivillige udsætning af 1. kalvs køer med 10 pct.
Eksempel på hvordan man kan kombinere faglig hjælpeguide med eksisterende Digitale Handlingsplaner, så brugeren får nemmere ved at udpege konkrete tiltag inden for kvieproduktion og få det ud på staldgangen og virke